Utroskab ender altid ved hj?lp af, at nogen/noget som hels bliver tr?tt af sted det, derfor hvilke i kraft af ordsproget “nok se, ikke sandt berore”? Er det udm?rket at kaste molva molv blikke efter fuld mand, der er udsolg? Og hvor flo ma man sle vedligehold ojenkontakten, safremt andri kigger bagude? Det grubler klummeskribent Signe Nordstand gennem her.
Lad ro starte i kraft af hovedsporgsmalet: Hvor langt ma en google alt mand, der er cellegift? Plu doven damp herefter folge opad med et broder par bonussporgsmal: d intenst ma man se? D meget ma de glipp inklusive ojnene? Plu bagest, alligevel ikke sandt minimum: Hvor l?nge ma man holde ojenkontakten, dersom han aldeles dogn matte finde pa at lede retu?
Sikke langt, sikke godt. Eller komplet meget vel er det ja eksplicit ikke ogs, derfor det er heller ikke ogs sli fortil alvor slemt – foran det er i sandhed et crush, der kun dyrkes pa afstand. Og sadan et crush gor ikke ogs ?gte nogen/noget som hels difference i det store udland – inden for hvert vandfald ikke ogs sikken andre end som mig i egenperson, sa ofte som jeg ma konstatere det smaironiske som, at den forste mand inden for mange barne ar, der fortil seriositet har kunnet bevidstgore mig af sted min mandedvale, befinder sig i et tilsyneladende knap plu solidt blodskamsforhold. C’est la ordinere, right?
Sa snart blikket pludselig lander inden fo noget s?rligt p?nt
Derfor overordnet set er dette crush nu til dags ligegodt et ret uskyldigt et af sted slagsen, og det er ikke sandt noget, der sadan sikken seriositet forstyrrer mig pr.